De største vestlige banker, der fortsat opererer i Rusland, betalte sidste år mere end 800 millioner euro – svarende til næsten seks milliarder kroner – til Kreml.

Det er mere end en firedobling i forhold til skattebetalingerne fra før invasionen af Ukraine, skriver Financial Times.

Betalingerne illustrerer, hvordan finansielle institutioner finansierer præsident Vladimir Putins krig i nabolandet trods økonomiske sanktioner fra Vesten.

De syv største europæiske banker målt på aktiver i Rusland – Raiffeisen Bank International, UniCredit, ING, Commerzbank, Deutsche Bank, Intesa Sanpaolo og OTP – rapporterede et samlet overskud på mere end tre milliarder euro (mere end 22 milliarder kroner) i 2023 på deres forretninger i Rusland. Det er tre gange så meget som i 2021.

Indtjeningen blev delvist genereret af den stigende rentabilitet af midler, som bankerne ikke kan trække ud af Rusland, selvom de gerne vil.

En anden årsag til, at bankerne tjener penge er, at de appellerer til nogle russiske kunder. Eftersom russiske banker er blevet frataget deres adgang til internationale betalingssystemer, vælgere mere velhavende russiske kunder at gøre forretninger i vestlige banker.

Østrigsk bank står for halvdelen af skatten

Den største bidragsyder til den russiske statskasse er den østrigske bank Raiffeisen Bank International, der står for mere end halvdelen af skattebetalingerne på 800 millioner euro, skriver Financial Times.

Raiffeisen Bank International har gentagne gange givet udtryk for at nedskære og afhænde sine aktiviteter i Rusland, men det er endnu ikke sket, og det har også medført kritik fra både Den Europæiske Centralbank og USA.

For omvendt er det fortsat i Ruslands interesse, at de vestlige banker bevarer deres aktiviteter i landet og på den måde kan fungere som en finansiel livline mellem Moskva og Vesten.

»Det er ikke alene i Raiffeisen Bank Internationals interesse at blive i Rusland. Den russiske centralbank vil gøre, hvad end der står i dens magt for at få banken til at blive, da der er få ikkesanktionerede banker, hvorigennem Rusland kan modtage og sende SWIFT-betalinger,« sagde en højtstående russisk bankdirektør til Financial Times.

Siden 2022 har det krævet en personlig autorisation af Putin for udenlandske virksomheder at få lov til at sælge deres aktiviteter i landet. Det er kun syv ud af 45 vestlige banker, der er blevet givet en sådan autorisation indtil videre.

Flere biler, der skal produceres hurtigere.

Det plejer at være årsagen bag, når bilproducenter udvider deres fabrikker.

Men sådan er det ikke for den engelske producent af luksusbiler Rolls-Royce, der skal have mere produktionsplads i Chichester i England.

I stedet handler fabriksudvidelsen om at bygge dyrere biler, hvilket betyder, at der er brug for mere plads til værksteder og opbevaring af materialer, skriver CNN.

Siden 2020 har Rolls-Royce øget deres salg med 17 procent. Sidste år nåede de en rekord med 6.032 solgte biler og suv'er på verdensplan.

I løbet af samme periode steg det gennemsnitlige beløb, som kunderne betalte for Rolls-Roycer, med 43 procent.

Det skyldes, at Rolls-Royce i stigende grad har satset på at fremstille endnu dyrere, mere luksuriøse biler til den rigeste målgruppe. Denne specialtilpasning af bilerne kalder Rolls-Royce »Bespoke«.

»Vi vokser ikke nødvendigvis så meget i volumen – det er ikke vores fokuspunkt. Men det er klart, at vores »Bespoke«-område, hvor vi specialtilpasser bilerne, bliver mere og mere relevant, og det område er vokset dramatisk i de seneste år,« sagde Martin Fritsches, der præsident for Rolls-Royce Motor Cars Americas, til CNN.

Luksusbilen over dem alle

Rolls-Royce er bilen for de få, og ifølge Bilmagasinet er der kun 22 indregistrerede Rolls-Roycer i Danmark – flere af dem er med veteranstatus.

Den ældste og fornemmeste af Kongehusets biler, Store Krone, er også en Rolls-Royce af modellen Silver Wraith, der blev anskaffet af Frederik 9. tilbage i 1958. 

Den nye elbil fra Rolls-Royce, Spectre, er selskabets billigste model til en pris på fire en halv million kroner, mens modellen Boat Tail koster 194 millioner kroner og er verdens dyreste bil, skriver Bilmagasinet.

Når investeringsfonden Nordic Eye mandag over middag holder generalforsamling i BLOX ved Københavns Havn, er bagtæppet et komplet kaos:

Fondens suverænt mest værdifulde investering – det kroatiske selskab Bellabeat – har i månedsvis været genstand for kritiske artikler i danske og udenlandske medier.

I marts valgte Nordic Eyes stifter og partner Peter Warnøe pludselig at trække sig.

Og nu viser et udkast til Nordic Eyes regnskab for 2023 – som Berlingske er kommet i besiddelse af – at fonden sidste år havde et underskud på over to milliarder kroner.

Samtidig er kassen ved at løbe tør for kontanter.

»Den negative udvikling i værdien af fondens aktiver har været markant større end forventet, selv i et meget udfordrende marked,« skriver Nordic Eye i udkastet, som er sendt til fondens omkring 400 velhavende investorer.

Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, har ikke svaret på Berlingskes henvendelser om sagen.

Regnskab kan ikke underskrives

Som nævnt mødes ledelsen i Nordic Eye senere mandag med fondens investorer i kulturhuset BLOX i København.

Til generalforsamlingen var det meningen, at årsregnskabet for 2023 skulle godkendes.

Men det kommer ikke til at ske alligevel.

For arbejdet med årsregnskabet i det kroatiske selskab Bellabeat – der alene udgør over halvdelen af værdien i Nordic Eye – er af uvisse årsager endnu ikke færdiggjort.

Derfor kan Nordic Eyes revisor, Deloitte, heller ikke afslutte arbejdet med den danske investeringsfonds årsregnskab.

»Både vi og Deloitte er enige om at udsætte den endelige godkendelse af regnskabet, indtil vi har modtaget Bellabeats reviderede årsregnskab,« skriver Nordic Eye til sine investorer.

Det er netop udviklingen i Bellabeat, som sælger fitnessarmbånd målrettet mod kvinder, der er årsagen til det store underskud i Nordic Eye.

»Et helt vildt selskab«

Bellabeat har længe været anset som den absolutte juvel i samlingen hos Nordic Eye, som købte sig ind i det kroatiske selskab i 2018.

Siden er selskabets værdi – ifølge Nordic Eye – eksploderet fra 400 millioner kroner til i efteråret 2023 at lyde på svimlende 26 milliarder kroner.

Altså en 65-dobling på bare fem år.

»Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« fortalte Nordic Eye-direktør Anders Kaasgaard i efteråret til Berlingske.

Efterfølgende er der dog blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Bellabeat er i en række artikler i Berlingske blevet afsløret i overdrivelser og usandheder, mens stifterne, Sandro Mur og Urska Srsen, har afvist at oplyse, hvor selskabets omsætning på flere milliarder kroner stammer fra.

Senest har Berlingske afsløret, at Bellabeat har modtaget et millionbeløb fra et schweizisk selskab, som var helt centralt i en korruptionssag på Balkan.

I kølvandet på historierne har Nordic Eye – som ejer 20 procent af Bellabeat – nedskrevet værdien af det kroatiske selskab med hele 18 milliarder kroner.

Og den nedskrivning betyder nu, at investeringsfonden står til et milliardtab i 2023.

Kassen er tæt på tom

Men trængslerne begrænser sig ikke til et kæmpe underskud.

Som nævnt trak Nordic Eyes stifter Peter Warnøe sig pludselig i marts, da han havde »brug for en timeout«.

Og nu viser de interne dokumenter, at kassen i Nordic Eye er ved at være tom.

Ved udgangen af 2023 lød kontantbeholdningen i fonden således på knap ni millioner kroner.

»Det er ikke tilstrækkeligt til at dække de kortfristede forpligtelser,« står der i dokumenterne.

Nordic Eye er da også i fuld gang med at sælge ud af sine aktiver.

I efteråret kom det frem, at selskabet AirHelp, hvor Nordic Eye er største aktionær, er blevet sat til salg for et milliardbeløb.

Indtil nu har bestræbelserne dog ikke båret frugt.

Danmarks største dagligvarekoncern Salling Group har netop leveret deres årsregnskab for 2023 – og det har formentlig frembragt smil på læberne på direktionsgangene i Brabrand.

Ejeren af kæderne Føtex, Bilka og Netto har nemlig forbedret både top- og bundlinje.

Omsætningen er vokset med 5,7 procent til 70,3 milliarder kroner. Det er første gang, at virksomheden runder 70 milliarder kroner i omsætning.

I kølvandet på flere år med geopolitisk usikkerhed i form af krigen i Ukraine og en høj inflation, der ofte får forbrugere til at holde igen med pengepungen, introducerede Salling Group i 2023 initiativet »Priskrig«.

Det skulle garantere laveste pris på flere end 100 populære dagligvarer, og tiltaget får stor plads i Salling Groups egen pressemeddelelse om regnskabet.

Tiltaget betød, at priserne faldt med 17 procent på disse varer over en periode på 15 uger.

»Efter 2023 står Salling Group med et historisk stærkt momentum, der giver os unikke muligheder for at accelerere udviklingen af vores forretning. Jeg er stolt over, at vi med Priskrig igen gjorde en aktiv forskel for vores kunder, for hvem høje priser er en reel bekymring i en presset hverdag. Trods usikre tider gik vi forrest og gav kunderne lavere priser, selvom leverandørerne ikke bakkede op,« siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh, i en pressemeddelelse:

»Den slags initiativer kan vi kun gennemføre, fordi vi driver en sund forretning takket være mine fantastiske kollegaer, som igen har leveret en stor indsats i det forgangne år,« tilføjer han.

Den rekordstore omsætning er »overraskende« for Bruno Christensen, der er ekspert i detailhandel.

»Jeg havde forventet et resultat på et niveau, hvor man ikke taler om rekord, så det er meget flot, det Salling Group har leveret,« siger Bruno Christensen, der også noterer sig, at initiativet »Priskrig« tydeligvis har virket:

»Det er moderne butikker med produkter, som forbrugerne gerne vil købe, og med priser, som er konkurrencedygtige. Alt går op i en højere enhed hos Salling.«

Giver konkurrent baghjul

Salling Groups årsregnskab er noget af en kontrast til selvsamme hos konkurrenten Coop.

Tidligere i april offentliggjorde kriseramte Coop deres 2023-regnskab, der viste et minus på på svimlende 2,3 milliarder kroner på bundlinjen.

Det er særligt den nye discountkæde 365discount, der slår et hul i kassen med et »stærkt utilfredsstillende« underskud på 1,6 milliarder kroner, fremgik det i en pressemeddelelse.

Så hvordan kan to virksomheder, der skal sælge den samme dåse makreltomat, lide to så forskellige økonomiske skæbner?

»Salling Group er en købmandsdrevet virksomhed med en stabil ledelse, der har været konstant gennem alle årene,« siger Bruno Christensen.

»I modsætning kan du holde alle de ting op imod Coop. Ledelsen har været skiftende, det er ikke en købmandsdrevet virksomhed, og derfor har man skullet integrere andre værdier,« forklarer Bruno Christensen.

Coops krise har ført til, at koncernens ejerforening, Coop amba, har stemt for at sælge halvdelen af Coop Danmark til energiselskabet OK. Det skal tilføre detailvirksomheden over én milliard kroner i tiltrængt ny kapital.

For at få adgang til midlerne har Coop amba takket ja til at afgive bestemmelsesretten over Coop Danmark, for selvom andelsforeningerne Coop amba og OK amba i fremtiden vil sidde på lige store ejerandele, så kommer OK til at have to tredjedele af stemmerne i bestyrelsen.

De fleste kender til forandringer på arbejdspladsen.

Nye it-systemer, nye generationer med nye krav indtager arbejdspladserne. Bæredygtighed, mere transparens, hjemmearbejdsdage, kortere arbejdsuger.

Det kan føles uendeligt. Og det kommer ikke til at stoppe.

Derfor har Andreas Lindemann, ledelsesrådgiver og partner i konsulenthuset Promentum, skrevet en bog om netop forandringsledelse. »Hverdagsimplementering« hedder den.

Han har beskæftiget sig med ledelse hele sin karriere. Tidligere har han blandt andet arbejdet som konsulent og rådgiver for Rigspolitiet og for Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

»Forandringsledelse handler om at få medarbejdere i en virksomhed til at ændre adfærd,« siger Andreas Lindemann.

»Det er jo det, ledelse i sin essens handler om – at påvirke andre mennesker.«

Her kommer hverdagen på banen.

Det største problem for chefer, når der sker forandringer, er oftest at implementere forandringerne i hverdagen, understreger han.

»I virkeligheden handler medarbejdere sjældent efter den nye strategi, når der går hverdag i den, og det er selvom næsten halvdelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser har oplevet væsentlige forandringer de seneste år.«

De mange forandringer skal selvsagt ledes ordentligt, men det bliver de ikke, lyder det fra Andreas Lindemann.

Op mod halvdelen af danskerne har skiftet job på grund af dårlig ledelse, viser en række undersøgelser fra blandt andet Epinion, AS3 og IDA.

»Det tegner et tydeligt billede af, at der generelt er meget ledelse, der ikke giver mening, og det koster alt for mange penge på bundlinjen,« siger Andreas Lindemann.

Fremtidens ledere skal kunne håndtere forandringer

Andreas Lindemann mener, at fremtidens ledere skal kunne se ledelsesopgaven i et nyt lys.

»De ledelseskompetencer, der bliver nødvendige i fremtiden, kræver en mere holistisk forståelse af virksomheden. Her er formål, mening og kulturskabelse vigtige ord,« siger Andreas Lindemann.

»Hvis en virksomhed skal kunne tiltrække og beholde de største talenter, skal leder og virksomhed være klædt på til at håndtere og implementere alle de forandringer, der rammer verden.«

Ifølge ham er det ikke svært at lave forandringer. Det svære ligger i at få medarbejdere til at ændre adfærd, så forandringerne varer ved.

Derfor fremhæver Andreas Lindemann, at det er mennesket og hverdagen, der er de to vigtige faktorer, når der sker forandringer i en virksomhed.

»I fremtiden bliver det helt centralt, at man som leder kan lede de rationelle og de emotionelle dele af en forandringsproces. Vores omverden stiller i dag mange krav, som ledelsen skal og bør omsætte til adfærd i virksomheden,« siger Andreas Lindemann.

»Det kræver helhedstænkning, et samspil mellem kulturen, de forskellige ledelsesniveauer og gruppedynamikker. I den dårlige forandringsledelse fokuserer man kun på målet med forandringerne.«

Husk det emotionelle

Når der skal implementeres forandringer, tænker og planlægger vi ofte rationelt, men handler emotionelt, siger han.

Det kan eksempelvis være udfordringer med fleksible arbejdspladser – eksempelvis at man går fra at have faste pladser på kontoret til ikke at have dem længere.

Rationelt giver det ofte mulighed for større fleksibilitet, da man kan spare nogle kontorpladser, og medarbejdere kan arbejde sammen på tværs og skifte plads i overensstemmelse med det, lyder det.

»Men i alle de virksomheder, jeg arbejder med, kommer det altid bag på ledelsen, hvor mange reaktioner, der kommer fra medarbejderne. Det fylder meget for dem. De begynder at brokke sig over sidemanden, pladsforholdene og larmen,« siger Andreas Lindemann.

Ikke alle disse ting er rationelle, men noget, medarbejderne finder mening og værdi i.

»Forandringer er på den måde fremkaldervæske for de følelser, der er i virksomheden i forvejen, men som forstærkes, fordi der er noget på spil, især i forbindelse med tilhørsforholdet til dem, man sidder ved siden af,« siger Andreas Lindemann.

»Her fylder de emotionelle ting meget mere end de rationelle. Og ofte bliver de ikke udtrykt direkte, så man som leder umiddelbart kan afkode det. Evnen til at lytte mellem linjerne og kunne rumme og arbejde med følelsesmæssige reaktioner er noget, man som leder skal være opmærksom på at få i spil.«

Fire råd til forandringsledelse

Andreas Lindemann har fire råd til varige forandringer på en arbejdsplads.

1. Det tager tid

Start implementeringen af en ny strategi fra dag ét, samtidig med udviklingen af strategien. Det er ikke en begivenhed, men en proces, der tager tid, og som kræver involvering undervejs.

»Udvikling og implementering skal ikke ses som to adskilte ting. Det er to ting, der skal tænkes sammen. Og det handler også om, at der skal skabes forbindelse mellem mellemledere og topledere.«

De skal tænke i de samme baner, lyder det.

2. Lær af erfaringerne

Det er vigtigt at lade processen være en forlængelse af en bevægelse eller retning, der allerede er i gang i organisationen, siger Andreas Lindemann.

»Ofte går vi glip af nogle af de erfaringer, vi har fra tidligere,« siger han.

»Det giver en masse udfordringer, fordi vi ikke tager vores egne erfaringer alvorligt. Det er faktisk noget af det, vi skal gøre meget mere: Vi skal lære af de erfaringer, vi allerede har.«

Han understreger, at det betyder, at vi skal tage nogle af de ting med, som faktisk fungerer.

3. Gør det konkret

Det er vigtigt at være strategisk ved at sætte en retning for dine medarbejdere, men samtidig være orienteret mod den konkrete hverdag i virksomheden i alt, hvad du gør – ikke mindst i din kommunikation, siger Andreas Lindemann.

»Det handler om at tænke strategisk, men samtidig skal vi også være hverdagsorienterede. Altså, lederen skal kunne oversætte forandringerne til et meget konkret sprog,« siger han.

4. Tænk i helheden

Andreas Lindemanns sidste råd handler om at være helhedsorienteret – både organisatorisk, menneskeligt og datamæssigt. Organisatorisk ved at skabe bedre sammenhæng mellem den strategiske og den operationelle ledelse. 

»Medarbejderne agerer under et synligt og et ikkesynligt niveau. Det er for det meste de menneskelige reaktioner på det ikkesynlige niveau, der fylder mest under forandringer,« siger Andreas Lindemann.

Ifølge Andreas Lindemann kan ledere optimere allermest ved at spørge: Hvad er der egentlig på spil for medarbejderne, når der bliver implementeret nye strategier?

»Nu lyder det, som om det er det rene »Paradise Hotel«, men som leder og ledergruppe gør man det bedst ved at kigge på, hvordan man arbejder bedre sammen som ledergruppe, fordi der også foregår forskellige psykologiske spil internt i ledergrupper, som har indflydelse på beslutningsprocessen i ledergruppen, men som også følger med ud i virksomheden.«

Statens advokat, Kammeradvokaten, har nu i nogle måneders tid været i gang med at undersøge Nordic Wastes ansvar for det massive jordskred ved Ølst, som kulminerede ved nytår.

Indtil videre har Kammeradvokaten ifølge Berlingskes optælling samlet bogført 737,2 timer til fakturering hos Miljøministeriet – i mange tilfælde til en timeløn på 2.790 kroner.

Blandt andet undersøger advokatfirmaet, hvilke andre virksomheder end Nordic Waste, der potentielt kan drages til ansvar for miljøskaden, ligesom det skal under lup, om ledelse, ejere eller andre personer i eller omkring Nordic Waste kan gøres ansvarlige for skaderne.

Og nu kan Berlingske på baggrund af en aktindsigt i samlet set seks fakturaer fra Kammeradvokaten til Miljøministeriet fortælle, hvad den foreløbige pris til dags dato lyder på:

1.987.889,65 kroner.

Kammeradvokatens foreløbigt fakturerede arbejde spænder fra januar til og med marts og giver et perifert, men dog nyt indblik i, hvad statens undersøgelse af Nordic Waste-sagen omfatter.

Blandt andet viser det sig, at Kammeradvokaten allerede 30. januar i år gennemgik en række koncernregnskaber – heriblandt for Torben Østergaard-Nielsens personlige holdingselskab, SelfGenerations T ApS.

Også SDK Freja, som ejer Nordic Waste-grenen af Torben Østergaard-Nielsens konglomerat, kom tidligt i processen under lup.

Desuden følger et hav af fakturanumre under beskrivelsen »Gennemgang af materiale samt juridiske undersøgelser«.

Berlingskes egen gennemgang af fakturadatoerne viser, at den langt overvejende del af Kammeradvokatens hidtil fakturerede arbejde er foregået i januar og februar, hvorimod der tilsyneladende har været mindre arbejde i marts.

Berlingske har bedt Kammeradvokaten om at svare på, hvornår man forventer, at arbejdet er færdigt, og hvad firmaet tror, at det samlet vil ende med at koste.

Det ønsker advokatfirmaet ikke at svare på og henviser til Miljøministeriet.

Miljøministeriet oplyser til Berlingske, at den første del af undersøgelsen, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at Nordic Waste-søsterselskabet DSH Recycling kan stilles til ansvar, er færdig. 

Nu undersøges det, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for de indtrufne skader, oplyser ministeriet videre:

»For nuværende er der ikke fastsat et tidspunkt for afslutning af arbejdet med anden del af undersøgelsen.«

Miljøministeriet kan desuden ikke fortælle, hvad undersøgelsen endeligt forventes at koste samlet set, men henviser til Miljøstyrelsen, som Berlingske ikke har haft mulighed for at få svar fra inden deadline.

Sideløbende arbejde for konkursadvokater

Kammeradvokatens undersøgelse af Nordic Waste-sagen for Miljøministeriet finder sted, mens kuratellet i det konkursramte Nordic Waste-selskab skrider frem andetsteds.

Her spiller Kammeradvokaten dog også en rolle repræsenteret af partner og advokat Boris Frederiksen, som er kurator i konkursboet.

Det er han sammen med Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er partner hos Bech-Bruun, og John Sommer Schmidt, som er partner hos Gorrissen Federspiel.

Kuratellets fælles opgave er at finde så mange penge som overhovedet muligt og fordele dem blandt de kreditorer, der har penge i klemme.

Derudover skal advokaterne tage stilling til, om ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps.

Men som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, er der umiddelbart ikke noget at komme efter i selskabet Nordic Waste, hvor der hidtil er realiseret aktiver for bare 724.502 kroner.

På den anden side står kreditorerne, som foreløbig har anmeldt krav for 179 millioner kroner. Det beløb forventes at stige betragteligt.

Så medmindre kuratellet eller Kammeradvokatens arbejde for staten kan konkludere, at ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps, bliver der ikke mange penge at deles om for kreditorerne.

Blot syv måneder efter den kinesiske netbutik Temu blev lanceret i Danmark, er den blevet et af danskernes mest foretrukne steder at shoppe på nettet. 

Det viser nye tal fra Dansk Industri, der følger hvilke netbutikker danskerne oftest benytter, skriver Børsen.

Nu er Temu den tredjemest populære handelsplatform i første kvartal af 2024 – kun overgået af Zalando og Matas.

Klikker man ind på temu.com, finder man plastikdimser, hængekøjer til katte, bærbare brændeovne, »trendy solide slip-on sko til mænd«. 

Og også produkter som køkkenredskaber, værktøj og skønhedsprodukter. 

Fælles for produkterne er, at de bliver solgt til billige priser.

For Niels Ralund, der er e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, er det stærkt bekymrende.

»Temu er en stor trussel for danske virksomheder, og truslen bliver kun større og større. Derfor har vi også råbt vagt i gevær de seneste tre-fire måneder,« siger Niels Ralund.

Det har Dansk Erhverv, fordi Temu spiller efter helt andre spilleregler end de danske webshops og detailbutikker gør. De overholder simpelthen ikke de regler, som de danske butikker er underlagt, understreger han.

Det drejer sig eksempelvis om kopivarer og ulovlige produkter.

Temu fjerner dem, hvis det bliver håndhævet, men der er ikke yderligere konsekvenser, siger Niels Ralund. Den slags overtrædelser skal danske virksomheder betale såkaldte straksbøder for.

Netbutikken fungerer på den måde, at den agerer en slags mellemmand mellem kinesiske producenter og køber. Derfor er det nemt for Temu at fjerne varer uden økonomiske konsekvenser for virksomheden. 

»Temu har ikke ansvar for noget som helst i den kontekst,« siger Niels Ralund. 

»Shop like a billionaire«

Temus slogan er »shop like a billionaire«. 

Bag sloganet ligger et aggressivt marketingbudget, der estimeres til at være på omkring tre milliarder dollar årligt ifølge The Wall Street Journal, hvilket er umuligt for danske virksomheder at hamle op med. 

Det drejer sig om reklamer på Google, sociale medier, tv-reklamer og sportsbegivenheder.

»Temu sætter sig massivt på det hele. Priserne på annoncering gennem Google er steget med 20-30 procent, siden Temu kom til Danmark,« siger Niels Ralund. 

»Det hele er jo et spil i den store geopolitiske forandring, der er i gang. Kineserne mangler omsætning på hjemmemarkedet. Og nu er Temu, Shein, Alibaba og Wish her. Jeg kalder Temu for Wish på steroider.«

Niels Ralund forklarer, at Temu har taget ved lære af de andre kinesiske webshops: Temu gør alt for at skjule, at de er en kinesisk netbutik. 

Samtidig hævder Temu ifølge Niels Ralund, at de har hovedkontorer i henholdsvis Boston og Dublin, men det »ser ud til, at de mest af alt fungerer som et slags skalkeskjul.« 

Og så er hjemmesiden oversat til dansk, hvilket har en positiv effekt på kunden. 

Men ikke på den danske e-handel. 

»Det var mig, der startede med at råbe op om Amazon for otte år siden. Det var for at få danske e-handlere til at vågne op,« siger Niels Ralund. 

»Men nu kan den »trussel« jo ikke måle sig med Temu. Det er ikke lige vilkår, som Temu kæmper på. Og det føles jo uretfærdigt.«

En opsigtsvækkende video fra den tyske tv-kanal ARD illustrerer, hvad danske virksomheder er oppe imod. 

»Det er jo meget påfaldende, at der kommer en million pakker fra Temu ind om dagen i den lille Lies-lufthavn i Frankrig. Samtidig går tre toldere rundt. To mænd og en kvinde på stribe. Det ligner noget fra Olsen-banden-filmen,« siger Niels Ralund. 

»De går og kigger på, hvad der ligner en million pakker, der kommer ind om dagen. De tænker nok: Nå, hvilken pakke skal vi skære op og kontrollere?«

Den kinesiske rigmand 

Bag Temu står den kinesiske milliardær Colin Huang, som i dag er Kinas tredjerigeste person. 

Tilbage i 2015 stiftede han e-handelsvirksomheden Pinduoduo, der er en søstervirksomhed til Temu.

Planen var at skære distributører og forhandlere fra og forbinde køber og sælger direkte. Modellen vandt frem blandt de kinesiske forbrugere.

Det er samme model Colin Huang har brugt i Temu til at gå i offensiven på det amerikanske og europæiske marked. 

I de tre første kvartaler af 2023 øgede PDD Holdings, der er selskabet bag de to selskaber, omsætningen med 76 procent til 21,8 milliarder dollar. 

Berlingske har forelagt kritikken for Temu. 

I et skriftligt svar skriver de, at »Temu har en omfattende proces for kvalitetskontrol af sælgerne og produkterne på platformen, så de stemmer overens med kravene på de markeder, der opereres på.«

»Overtrædelser kan føre til advarsler, sanktioner, produktfjernelse, kontolukning eller endda henvisning til regulerende myndigheder for alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Temu opretholder en blokeringsliste for at forhindre problematiske sælgere i at komme ind på platformen igen,« skriver de i en e-mail.

Sidste år var de kongerne af det globale aktiemarked.

Aktiekurserne steg, indtægterne voksede, og det samme gjorde investorernes optimisme. 

Væksten for de syv store tech-virksomheder var så eksplosiv i 2023, at de tilsammen fik tilnavnet The Magnificient Seven:

• Microsoft
• Tesla
• Meta
• Nvidia
• Alphabet
• Amazon 
• Apple

Men på det seneste har noget ændret sig. 

Optimismen, der før har omringet disse virksomheder, er blevet erstattet med en frygt for, at de kan få svært ved at leve op til de tårnhøje forventninger. 

Siden årsskiftet er Tesla-aktien faldet med 40 procent, og onsdag tog Tesla beslutningen om fremover at levere endnu billigere produkter for at bevare investorernes interesse.

Samme dag præsenterede Meta – virksomheden bag Facebook og Instagram – dets regnskab for årets første kvartal. Kort efter straffede investorerne Mark Zuckerbergs selskab ved at skrælle 15 procent af markedsværdien.

Anderledes går det samtidig for Google og Microsoft, hvis aktier er blevet sendt på himmelkurs, efter de præsenterede deres kvartalstal torsdag. 

»Det er det, jeg kalder kvartalskapitalisme. Selskabernes regnskaber bliver målt, vejet og vurderet fire gange om året,« siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

Med andre ord er belønningen for vilde væksttal lige så stor, som straffen er, hvis ikke det seneste kvartal har budt på eksplosiv vækst.

Det har senest kostet Meta dyrt. 1.300 milliarder kroner af deres markedsværdi for at være eksakt.

Per Hansen vurderer, at Tesla og Meta nu har mistet deres plads i det fine selskab blandt de syv vinderaktier.

»De kortsigtede forventninger til Meta ligger en anelse under, hvad investorerne havde regnet med og håbet på. Og så er der simpelthen bare afregning ved kasse et.«

»The winner takes it all«

Den hårde straf, Meta og Tesla på det seneste har mødt fra investorer, forklarer Per Hansen med, at investorerne for tiden ikke kigger langt ud i fremtiden, når de skal vælge, hvilken hest de skal lægge deres penge på. 

De ser på, hvad der sker i morgen i jagten på hurtigt afkast.

»Skåret ud i pap køber de ikke en aktie, der er billig. De køber den aktie, de tror stiger i morgen,« siger Per Hansen. 

Da Mark Zuckerberg onsdag meldte ud, at Meta vil kaste endnu flere penge i kunstig intelligens, men uden at forvente afkast før om flere år, var det derfor det sidste, investorer havde håbet på at høre. 

Selvom Meta har leveret et milliardstort overskud i årets første kvartal, er det ikke nok til, at Meta-topchef Mark Zuckerberg kan overbevise investorer om, at Meta er på vej frem inden for kunstig intelligens. 

I hvert fald ikke efter årets første kvartal, understreger Per Hansen. 

»Det betyder ikke, at The Magnificient Seven ikke kan komme tilbage. Men det betyder, at her og nu er de syv blevet til fem, og så kan der komme nogle nye trækheste til,« siger han og tilføjer, at magtbalancen igen kan rykke sig, når virksomhederne skal levere deres næste tal til sommer. 

Underdirektør Drew Baglino, der har været en markant medarbejder hos Tesla, meddelte tidligere i april, at han sagde op. 

Og nu viser det sig, at han sælger 1,14 millioner af sine Tesla-aktier, hvilket svarer til aktier for 181,5 millioner dollar eller 1,3 milliarder kroner. Det skriver CNBC. 

Det skaber yderligere dønninger for bilgiganten, som 15. april annoncerede, at den ville fyre 10 procent af sine medarbejdere verden over. 

Det var samme dag, Baglino meddelte sin afgang fra firmaet på det sociale medie X, der jo deler ejer med Tesla i form af Elon Musk. 

»Jeg elskede at tackle næsten (grine-emoji, red.) alle problemer, vi løste som hold, og jeg er taknemmelig for at have bidraget til missionen om at fremskynde omstilling til bæredygtig energi,« skrev han.

Til gengæld har Baglino måske valgt et godt tidspunkt for sit aktiesalg, der ifølge mediet sker eller skete »omkring 25. april«. 

For som man kunne læse i Berlingske onsdag, så steg Tesla-aktien, efter at selskabet tirsdag annoncerede, at det vil sende nye modeller på markedet hurtigere end forventet. 

Modellerne skal være »nye mere prisvenlige modeller«, meldte Tesla ud, og modellerne vil ramme markedet inden andet halvår af 2025.

Siden mandag morgen er Tesla-aktien således steget i alt 21 procent. 

Baglino havde været i firmaet siden 2006, hvor han begyndte som ingeniør og sluttede som senior vice president, der rapporterede direkte til Elon Musk. 

Han var tillige et velkendt ansigt for aktionærerne, da det ofte var Baglino, der forklarede dem om blandt andet batterifremstilling og bilernes ydeevne, skriver CNBC. 

Europæere er mindre hårdtarbejdende og mindre risikovillige end amerikanere. 

Samtidig er Europa mere reguleret sammenlignet med USA.

Sådan siger nordmanden Nicolai Tangen, der er administrerende direktør for Norges gigantiske oliefond på 11.000 milliarder kroner - i et interview med Financial Times.

Han mener, at det er »bekymrende«, at amerikanske virksomheder står stærkere på innovation og teknologi sammenlignet med deres europæiske konkurrenter. 

Det skyldes ifølge oliefondsdirektøren en større risikovillighed blandt amerikanerne. 

»Der er et tankesæt i forhold til accept af fejl og risici. Hvis du fejler i Amerika, får du endnu en chance. I Europa er du død,« sagde han.

I interviewet med Financial Times fortæller han også, at der er forskel på »det generelle ambitionsniveau«.

Nicolai Tagen mener, at europæere ikke er »særligt ambitiøse«. 

»Jeg burde være forsigtig med at tale om balance mellem arbejde og privatliv, men amerikanerne arbejder bare hårdere.«

Og hans synspunkter er væsentlige:

Oliefonden er en af ​​de største enkeltinvestorer i verden.

Fonden ejer i gennemsnit 1,5 procent af alle børsnoterede virksomheder på globalt plan og 2,5 procent af alle europæiske aktier. De amerikanske investeringer er steget i det seneste årti, mens investeringerne i europæiske aktier er faldet. 

Mere præcist tegner de amerikanske aktier sig for næsten halvdelen af ​​alle oliefondens aktier sammenlignet med 32 procent tilbage i 2013.

»En masse kunstig intelligens og ingen regulering«

Den norske oliefond har investeret i omkring 9.000 virksomheder verden over, men syv store amerikanske teknologivirksomheder står for omkring 12 procent af fondens samlede aktieportefølje. Det drejer sig om Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla.

Nicolai Tangen hævder, at der er »et argument for, at det store (virksomheder, red.) bliver endnu større, og at vinderen tager det hele«, da kunstig intelligens i højere og højere grad kommer til at præge store virksomheder. 

Oliefondsdirektøren tilføjer, at fonden i de seneste drøftelser med amerikanske topchefer har klaget over vanskeligheden ved at drive forretning i Europa på grund af stramme regler og bureaukrati. 

»Jeg siger ikke, at det er godt, men i USA har du en masse kunstig intelligens og ingen regulering, i Europa har du ingen kunstig intelligens og en masse regulering. Det er interessant.«