Når investeringsfonden Nordic Eye mandag over middag holder generalforsamling i BLOX ved Københavns Havn, er bagtæppet et komplet kaos:

Fondens suverænt mest værdifulde investering – det kroatiske selskab Bellabeat – har i månedsvis været genstand for kritiske artikler i danske og udenlandske medier.

I marts valgte Nordic Eyes stifter og partner Peter Warnøe pludselig at trække sig.

Og nu viser et udkast til Nordic Eyes regnskab for 2023 – som Berlingske er kommet i besiddelse af – at fonden sidste år havde et underskud på over to milliarder kroner.

Samtidig er kassen ved at løbe tør for kontanter.

»Den negative udvikling i værdien af fondens aktiver har været markant større end forventet, selv i et meget udfordrende marked,« skriver Nordic Eye i udkastet, som er sendt til fondens omkring 400 velhavende investorer.

Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, har ikke svaret på Berlingskes henvendelser om sagen.

Regnskab kan ikke underskrives

Som nævnt mødes ledelsen i Nordic Eye senere mandag med fondens investorer i kulturhuset BLOX i København.

Til generalforsamlingen var det meningen, at årsregnskabet for 2023 skulle godkendes.

Men det kommer ikke til at ske alligevel.

For arbejdet med årsregnskabet i det kroatiske selskab Bellabeat – der alene udgør over halvdelen af værdien i Nordic Eye – er af uvisse årsager endnu ikke færdiggjort.

Derfor kan Nordic Eyes revisor, Deloitte, heller ikke afslutte arbejdet med den danske investeringsfonds årsregnskab.

»Både vi og Deloitte er enige om at udsætte den endelige godkendelse af regnskabet, indtil vi har modtaget Bellabeats reviderede årsregnskab,« skriver Nordic Eye til sine investorer.

Det er netop udviklingen i Bellabeat, som sælger fitnessarmbånd målrettet mod kvinder, der er årsagen til det store underskud i Nordic Eye.

»Et helt vildt selskab«

Bellabeat har længe været anset som den absolutte juvel i samlingen hos Nordic Eye, som købte sig ind i det kroatiske selskab i 2018.

Siden er selskabets værdi – ifølge Nordic Eye – eksploderet fra 400 millioner kroner til i efteråret 2023 at lyde på svimlende 26 milliarder kroner.

Altså en 65-dobling på bare fem år.

»Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« fortalte Nordic Eye-direktør Anders Kaasgaard i efteråret til Berlingske.

Efterfølgende er der dog blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Bellabeat er i en række artikler i Berlingske blevet afsløret i overdrivelser og usandheder, mens stifterne, Sandro Mur og Urska Srsen, har afvist at oplyse, hvor selskabets omsætning på flere milliarder kroner stammer fra.

Senest har Berlingske afsløret, at Bellabeat har modtaget et millionbeløb fra et schweizisk selskab, som var helt centralt i en korruptionssag på Balkan.

I kølvandet på historierne har Nordic Eye – som ejer 20 procent af Bellabeat – nedskrevet værdien af det kroatiske selskab med hele 18 milliarder kroner.

Og den nedskrivning betyder nu, at investeringsfonden står til et milliardtab i 2023.

Kassen er tæt på tom

Men trængslerne begrænser sig ikke til et kæmpe underskud.

Som nævnt trak Nordic Eyes stifter Peter Warnøe sig pludselig i marts, da han havde »brug for en timeout«.

Og nu viser de interne dokumenter, at kassen i Nordic Eye er ved at være tom.

Ved udgangen af 2023 lød kontantbeholdningen i fonden således på knap ni millioner kroner.

»Det er ikke tilstrækkeligt til at dække de kortfristede forpligtelser,« står der i dokumenterne.

Nordic Eye er da også i fuld gang med at sælge ud af sine aktiver.

I efteråret kom det frem, at selskabet AirHelp, hvor Nordic Eye er største aktionær, er blevet sat til salg for et milliardbeløb.

Indtil nu har bestræbelserne dog ikke båret frugt.

Selv om høj inflation fik forbrugerne til at søge mod billigere varer, lykkedes det alligevel for Salling Group at øge omsætningen i 2023.

Dagligvaregiganten opnåede en omsætning på 70,3 milliarder kroner i årets løb, hvilket er rekord og svarer til en vækst på 5,7 procent.

Samtidig voksede overskuddet efter skat til 1,6 milliarder kroner efter skat mod 972 millioner kroner i 2022.

Salling Group ejer blandt andet kæderne Bilka, Føtex og Netto og har i årets løb investeret én milliard kroner i at opdatere langt størstedelen af butikkerne i sidstnævnte kæde til det nye 3.0-koncept.

Samtidig med offentliggørelsen af regnskabet varsler Salling Group en ny strategi, der offentliggøres senere på året.

- Vi har klare prioriteter for, hvordan vi fremadrettet skal udbygge vores markedslederposition og gøre os endnu mere relevante for flest mulige kunder.

- Det skal understøttes af en ny, ambitiøs strategisk femårsplan, som tager afsæt i vores fem kerneprioriteter: Kunder, kolleger, kønsdiversitet, kultur og klima, siger den administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.

Salling Group driver 1726 butikker og restauranter. Godt 700 af dem ligger i Danmark, mens der findes 342 og 663 Netto-butikker i henholdsvis Tyskland og Polen.

Sammenlagt beskæftiger koncernen 58.903 medarbejdere i de tre lande.

Salling Group ejes af den erhvervsdrivende fond Salling Fondene, der udlodder en del af overskuddet til velgørende og almennyttige formål. Sidste år løb donationerne op i 244 millioner kroner.

/ritzau/

Butikskæden Flying Tiger Copenhagen nærmer sig fem milliarder kroner i omsætning.

Det oplyser selskabet bag i en pressemeddelelse mandag.

Sidste år omsatte kæden for 4,97 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på 4,5 procent.

- Vi har oplevet en fantastisk fremgang på tværs af vores markeder, og vi rundede 2023 af med det bedste kvartal nogensinde målt på salgstal, siger Martin Jermiin, administrerende direktør i Flying Tiger Copenhagen.

- På trods af høje inflations- og renteniveauer lander 2023 derfor som et år, vi kan se tilbage på med stor tilfredshed.

Flying Tiger Copenhagen har lige nu 926 butikker fordelt på 35 markeder.

I år er det planen, at konceptet skal bredes ud til syv nye markeder, der tæller Bahrain, Oman, Tyrkiet, Malaysia, Vietnam, Singapore og Thailand.

Allerede i februar i år tog man hul på førstnævnte.

I takt med udbredelsen af butikker forsøger Flying Tiger Copenhagen at mindske sit klimaaftryk.

Det er blandt andet sket ved, at selskabet nu transportere al søfragt med grønt brændstof, skriver selskabet i mandagens meddelelse.

- Siden 2019 har vi arbejdet målrettet omkring hele værdikæden, og vi har formået at reducere vores samlede klimaaftryk med 24 procent, siger Martin Jermiin.

- Vores strategi viser, at man som detailkæde godt kan lykkes med at sælge mere og samtidig mindske klimabelastningen. Derfor er årsregnskabet for 2023 også et vigtigt vidnesbyrd om de markante resultater, vi i fællesskab har opnået på den grønne omstilling.

Flying Tiger blev stiftet i 1988 af Lennart Lajboschitz under navnet Zebra.

I 1995 åbnede den første Tiger-butik i København. Varelagret kom fra restlagre, og alt kostede ti kroner.

Siden er konceptet blevet udviklet, og i dag kan priserne i sortimentet også være over de ti kroner, men dog fortsat i den lave ende af prisskalaen.

/ritzau/

Danmarks største dagligvarekoncern Salling Group har netop leveret deres årsregnskab for 2023 – og det har formentlig frembragt smil på læberne på direktionsgangene i Brabrand.

Ejeren af kæderne Føtex, Bilka og Netto har nemlig forbedret både top- og bundlinje.

Omsætningen er vokset med 5,7 procent til 70,3 milliarder kroner. Det er første gang, at virksomheden runder 70 milliarder kroner i omsætning.

I kølvandet på flere år med geopolitisk usikkerhed i form af krigen i Ukraine og en høj inflation, der ofte får forbrugere til at holde igen med pengepungen, introducerede Salling Group i 2023 initiativet »Priskrig«.

Det skulle garantere laveste pris på flere end 100 populære dagligvarer, og tiltaget får stor plads i Salling Groups egen pressemeddelelse om regnskabet.

Tiltaget betød, at priserne faldt med 17 procent på disse varer over en periode på 15 uger.

»Efter 2023 står Salling Group med et historisk stærkt momentum, der giver os unikke muligheder for at accelerere udviklingen af vores forretning. Jeg er stolt over, at vi med Priskrig igen gjorde en aktiv forskel for vores kunder, for hvem høje priser er en reel bekymring i en presset hverdag. Trods usikre tider gik vi forrest og gav kunderne lavere priser, selvom leverandørerne ikke bakkede op,« siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh, i en pressemeddelelse:

»Den slags initiativer kan vi kun gennemføre, fordi vi driver en sund forretning takket være mine fantastiske kollegaer, som igen har leveret en stor indsats i det forgangne år,« tilføjer han.

Den rekordstore omsætning er »overraskende« for Bruno Christensen, der er ekspert i detailhandel.

»Jeg havde forventet et resultat på et niveau, hvor man ikke taler om rekord, så det er meget flot, det Salling Group har leveret,« siger Bruno Christensen, der også noterer sig, at initiativet »Priskrig« tydeligvis har virket:

»Det er moderne butikker med produkter, som forbrugerne gerne vil købe, og med priser, som er konkurrencedygtige. Alt går op i en højere enhed hos Salling.«

Giver konkurrent baghjul

Salling Groups årsregnskab er noget af en kontrast til selvsamme hos konkurrenten Coop.

Tidligere i april offentliggjorde kriseramte Coop deres 2023-regnskab, der viste et minus på på svimlende 2,3 milliarder kroner på bundlinjen.

Det er særligt den nye discountkæde 365discount, der slår et hul i kassen med et »stærkt utilfredsstillende« underskud på 1,6 milliarder kroner, fremgik det i en pressemeddelelse.

Så hvordan kan to virksomheder, der skal sælge den samme dåse makreltomat, lide to så forskellige økonomiske skæbner?

»Salling Group er en købmandsdrevet virksomhed med en stabil ledelse, der har været konstant gennem alle årene,« siger Bruno Christensen.

»I modsætning kan du holde alle de ting op imod Coop. Ledelsen har været skiftende, det er ikke en købmandsdrevet virksomhed, og derfor har man skullet integrere andre værdier,« forklarer Bruno Christensen.

Coops krise har ført til, at koncernens ejerforening, Coop amba, har stemt for at sælge halvdelen af Coop Danmark til energiselskabet OK. Det skal tilføre detailvirksomheden over én milliard kroner i tiltrængt ny kapital.

For at få adgang til midlerne har Coop amba takket ja til at afgive bestemmelsesretten over Coop Danmark, for selvom andelsforeningerne Coop amba og OK amba i fremtiden vil sidde på lige store ejerandele, så kommer OK til at have to tredjedele af stemmerne i bestyrelsen.

»Det her er måske den mærkeligste oplevelse med at anmelde en bil, jeg nogensinde har haft,« lagde Marques Brownlee ud.

»Jeg tror bare, at det er den værste bil, jeg nogensinde har testet,« konkluderede den 30-årige amerikaner.

Det var i en video, der blev lagt ud på YouTube 17. februar i år.

Siden er anmeldelsen af elbilen Fisker Ocean blevet set over 5,3 millioner gange. Og en hel del af trafikken er sikkert genereret af, at netop den video har sendt Brownlee ud i et kolossalt stormvejr på sociale medier.

For imens kæmper Fisker, ejet af danske Henrik Fisker, nu for at undgå en konkurs.

Altså spørger nogle, om YouTube-stjerner som Marques Brownlee – der har næsten 20 millioner følgere på sine forskellige kanaler – er blevet så indflydelsesrige, at de kan tage livet af en hel virksomhed med bare én sønderlemmende tommelfinger nedad.

»Det er det værste …«

Marques Brownlee, der også går under aliasset MKBHD, er blandt verdens 50 førende influencere. I hvert fald ifølge Forbes, der sidste år opgjorde hans årsindtægt til 8,5 millioner dollar, eller knap 60 millioner kroner.

Mest kendt er han for at anmelde techprodukter på sine YouTube-kanaler. Han laver også podcasten Waveform og har interviewet en sværm af kendte personer, fra Bill Gates til Elon Musk.

Han får desuden sponsorpenge og sælger selv brandet merchandising, såsom T-shirt, på sin hjemmeside. Sideløbende er han endda professionel frisbeespiller.

Altså er han ikke bare anmelder. Han er et brand.

Og knap var hans hårde dom over Fisker-bilen gået viralt og havde udløst utallige kommentarer på sociale medier, før han leverede endnu et skarpt missil.

Det er en såkaldt ai-pin fra Humane AI, der får skudsmålet: »Det værste, nye produkt, jeg nogensinde har anmeldt.«

Nu flyder det med kommentarer til begge videoer. På X lyder det for eksempel:

»MKBHD fik et selskab til at krakke på 41 sekunder. Bare en lille kritik fra en stor youtuber, for at kalde produktet ELENDIGT, er nok til at knække en virksomhed. Skabere har så meget mere indflydelse i 2024, end man tror. Dette klip bliver gravstenen for Humane,« skriver Alex Finn, der selv har knap 200.000 følgere og også tjener penge på digitalt indhold.

En anden kommentar er endnu skarpere:

»Jeg finder det smagløst, næsten uetisk, at sige den slags, når du har 18 millioner følgere. Svært at forklare, men med stor rækkevidde følger stort ansvar. Potentielt at tage livet af en andens nyfødte projekt lugter langt væk af skødesløshed,« skriver Daniel Vassallo – der har 173.000 følgere på X og arbejder med digital markedsføring.

Især mener Daniel Vassallo, at overskrifter som »det værste, jeg har anmeldt« er sensationssøgende.

»Du får ikke dårlige anmeldelser, medmindre produktet er dårligt«

Først svarede Marques Brownlee blot: »Vi har forskellige meninger om, hvad mit job er.«

Men nu har han taget til genmæle i en YouTube-video, der retorisk stiller spørgsmålet:

»Dræber dårlige anmeldelser virksomheder? Eller: Dræber dårlige produkter virksomheder?«

Her påpeger han, at han har anmeldt hundredvis, hvis ikke tusindvis af produkter, fra de virkelig gode over de bare o.k. til de virkelig dårlige. Altid båret af hans ærlige mening.

»Og én ting står klart, hver gang en virksomhed går ned: Du får ikke de dårlige anmeldelser, medmindre produktet er dårligt fra starten,« siger han.

»Det eneste, en ærlig anmeldelse gør, er at fremskynde, hvad der allerede er i gang.«

Startede som 15-årig

Det er over 15 år siden, at den blot 15-årige Marques Brownlee lagde sin første techanmeldelse ud på YouTube. Nytårsdag 2009.

Han havde skrabet lommepenge sammen til at købe sin første bærbare computer. Forinden havde han brugt timevis på at støvsuge internettet for anmeldelser.

Og han fandt alligevel et aspekt af hans nye HP Pavilion, som ingen andre havde brugt krudt på: en fjernbetjening, der fulgte med.

Som hans mor siden har fortalt til Fast Company, voksede han ikke op i et hjem, der væltede i teknologi. Der stod et fjernsyn i stuen. Der var én pc til deling. Og børnene fik ikke lov at spille videospil.

Hun opdagede først, at YouTube-hobbyen var blevet til alvor, da et hav af produkter begyndte at ankomme med pakkeposten.

Selv har Marques Brownlee fortalt, at da han senere tog en uddannelse – i økonomi og informationsteknologi – spurgte en af hans professorer højlydt, hvorfor han ikke sprang fra.

Da tjente han allerede penge på YouTube. Og det gjorde han så på fuld tid, da uddannelsen var i hus. Det var hans mor, der hjalp med at tænke forretningen igennem finansielt.

Har anmeldt Fisker-bilen to gange

Fra den spæde start med hjemmestrikkede videoklip er Marques Brownlee for længst gået videre til topprofessionelle optagelser.

I bredere forstand er han et eksempel på, hvordan anmeldelser af produkter er rykket fra traditionelle medier til især videomedier som YouTube, Snapchat og TikTok.

Mange forsvarer ham også og påpeger, at han i de to nævnte tilfælde langtfra er den eneste med dårlige anmeldelser.

YouTube-stjernen er kendt for at være meget grundig. Med en afslappet, men sober stil går han ned i selv de mindste detaljer, tilført en snert humor.

Fisker-anmeldelsen er over 20 minutter lang, og han lægger ud med at sige en del positive ting.

Faktisk har han anmeldt bilen igen efter en større softwareopdatering – efter eget udsagn første gang, han har anmeldt en bil to gange. Men konklusionen er den samme: tommelfingeren nedad.

Snart bliver han selv mål for ikke bare kommentarer til hans anmeldelser, men også anmeldelser af hans egne produkter:

For nylig er han blevet investor og kreativ partner i firmaet Ridge, hvis produkter – især kortholdere og punge – han erklærer sig som fan af. Her vil han realisere sine egne designideer.

Som han skriver på X: »Stay tuned«. Følg med her.

Philips stiger mere end 30 procent på børsen, efter at selskabet har indgået et milliardforlig i USA om dets søvnapnømaskiner.

Forliget lyder på 1,1 milliard dollar, svarende til godt 7,6 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet AFP.

Søvnapnø er vejrtrækningspauser under søvnen. En person kan således stoppe med at trække vejret i adskillige sekunder.

Mens maskinen har haft til hensigt at give kunderne bedre søvn, er det i stedet blevet til et mareridt for selskabet.

Sagen har nu hængt over selskabet siden 2021, hvor det begyndte at tilbagekalde maskinerne efter en række indberetninger til de amerikanske myndigheder.

De er blandt andet blevet mistænkt for at være giftige og muligvis kræftfremkaldende.

Undervejs har Philips afskediget tusindvis af ansatte. Det skete blandt andet i begyndelsen af sidste år, hvor selskabet ville nedlægge 6000 stillinger verden over.

På trods af forliget gør Philips det klart, at det ikke skal ses som en erkendelse af, at det har begået fejl, eller at maskinerne har ført til skader.

Udmeldingen kommer i selskabets regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort mandag.

Her fremgår det, at Philips har tabt 998 millioner euro i årets første tre måneder.

Det svarer til godt 7,4 milliarder kroner og er primært et resultat af det forlig, der er blevet indgået.

Philips, der er en sundhedsteknologi- og forbrugerelektronikvirksomhed, havde en omsætning på 4,1 milliarder euro i perioden.

Det er et fald på en procent sammenlignet med samme periode sidste år.

/ritzau/

Energiselskabet Ørsted ønsker i højere grad at have øjnene rettet mod de britiske, irske, tyske og spanske markeder for landvind- og solenergi i fremtiden.

Derfor frasælger selskabet nu den franske energiforretning Ostwind France. Det fremgår af en børsmeddelelse mandag morgen.

Ørsted oplyser ikke nogen pris på frasalget.

Kieran White, der er Ørsteds chef for Onshore i Europa, siger i meddelelsen, at en ny forretningsplan skal være med til at kortlægge, hvor Ørsted kan skabe den største værdi.

- På baggrund af denne plan har vi besluttet at fokusere på de britiske, irske, tyske og spanske markeder for landvind- og solenergi i Europa, siger han.

- Derfor er jeg meget glad for, at vi har fundet en god fremtidig ejer af Ostwind France i Engie.

Ostwind France blev købt af Ørsted i 2022 i forbindelse med overtagelsen af solenergiforretningen Ostwind AG.

Den tyske del af denne handel er i dag fuldt integreret i Ørsted og "vil fortsat være et fokuspunkt for Ørsteds investeringer i landvind- og solenergi i Europa", skriver den danske gigant.

- Ørsteds tyske landvindforretning har med stor succes bragt flere projekter mod endelig investeringsbeslutning, og forretningen fortsætter med at udvikle en attraktiv portefølje af landvind- og solenergiprojekter.

Med salget af Ostwind France har Ørsted ingen tilbageværende aktiviteter i Frankrig. Handlen forventes afsluttet i løbet af andet kvartal af 2024.

Det er ikke første gang i år, at Ørsted sælger en del af sin forretning.

I marts kom det frem, at selskabet solgte ejerandele i fire amerikanske vindmølleparker til energiinvesteringsselskabet Stonepeak.

Det indbragte Ørsted 300 millioner dollar, svarende til godt to milliarder kroner.

Pengene falder et tørt sted hos Ørsted, der i efteråret måtte nedskrive værdien af en række amerikanske projekter.

Nedskrivningerne medførte et underskud på mere end 20 milliarder kroner og har betydet, at selskabet har måttet skrue en kriseplan sammen, der kan få selskabet på ret køl igen.

Den indbefatter blandt andet frasalg af eksisterende parker for at sikre den nødvendige kassebeholdning.

/ritzau/

Godmorgen og velkommen til mandagens og denne uges første udgave af business-overblikket.

I dag skal vi blandt andet forbi:

• FDM har regnet på, hvor meget prisen på kinesisk producerede elbiler vil stige med en hævet EU-told
• Elon Musk, der vil udbyde selvkørende Tesla-biler i Kina
• Verdens største youtuber, der er på vej med sit chokoladeprodukt i Danmark

Men før vi kommer så langt, så får ATP i fremtiden endnu sværere ved at levere et afkast, som kan sikre købekraften af pensionerne.

God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

I sidste uge oplyste ATP, de danske lønmodtageres pensionskasse, at deres investeringsportefølje i fremtiden vil ligge på omkring 15 procent af formuen og ikke vende tilbage til de 20 procent, der oprindeligt var en del af forretningsmodellen.

Dermed skal der skabes et højere afkast end de nuværende omkring 10-11 procent, hvis pengene skal følge med inflationen, og danskerne skal kunne hæve deres pensioner, skriver Børsen.

Det er en »ret markant udmelding« ifølge Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS.

Når investeringsporteføljen kun skal udgøre 15 procent over tid, så vokser afkastkravet til 13,3 procent før skat og omkostninger, skriver Børsen, og det er mere, end ATPs bestyrelse forventer, at de kan levere, og mere end pensionsgiganten har leveret i gennemsnit i de seneste ti år.

»Hvis de i fremtiden skal lave 13 procent om året, så bliver det rigtig, rigtig svært. Den måde, ATP prøver at skabe et højt afkast, er via gearing og en risiko, der allerede er meget høj. Og hvis afkastet skal være endnu højere, så skal risikoen også være endnu højere,« siger Jesper Rangvid til Børsen.

Det skriver andre medier om

1. Så dyre kan elbiler produceret i Kina blive

Det er forventeligt, at EU senere i år vil øge toldsatsen på kinesisk producerede elbiler. Det er stadig uvist, hvor meget tolden vil stige, men både 15 og 25 procent har været nævnt ifølge Finans. I dag er tolden på ti procent. Dermed kan en Xpeng G9, der i dag kan købes for 480.000 kroner, blive 93.000 kroner dyrere for danske forbrugere.

2. Elon Musk besøger Kina for at diskutere selvkørende biler

Vi bliver i Kina, hvor Tesla-ejeren Elon Musk har aflagt et visit i hovedstaden Beijing. Angiveligt ønsker Musk at udbyde selvkørende Tesla-biler i Kina og på den måde indsamle data, der kan bruges til at træne bilernes algoritmer. Teslas »Full Self-Driving« er tilgængelig i USA, men en amerikansk rapport har oplyst, at det har ført til mindst 13 ulykker, hvor den ene involverede et dødsfald. Det skriver BBC.

3. Populær youtubers hypede produkt kommer til Danmark

Youtuberen Mr. Beast, med det borgerlige navn Jimmy Donaldson, er med sine over 250 millioner følgere den mest populære person på YouTube. Og nu kommer hans chokoladeprodukt, »Feastables«, til Danmark som det første land i Europa. Den nye chokoladebar bliver sat på hylderne fredag d. 10. maj, og der er indgået samarbejder med Salling og 7-Eleven om salget, skriver Finans.

Det skriver vi om

Erhvervslivet går i flæsket på nølende Morten Bødskov: »Grotesk«, »ringe« og »ærgerligt«

Der er gået mere end tre og et halvt år, siden iværksætterne blev lovet bedre vilkår af den daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S). Og selvom hans efterfølger, Morten Bødskov (S), har talt meget om iværksætterne, sker der stadig ingenting. Nu ulmer frustrationen i erhvervslivet.

Læs historien af William Alkærsig Springer og Kalle Kehlet her.

Han har rådgivet Rigspolitiet og »talrige topchefer«. Her er hans bedste råd til god ledelse

Op mod halvdelen af danskerne har skiftet job på grund af dårlig ledelse. Noget af det, der udfordrer ledere allermest, er forandringer. Andreas Lindemann har beskæftiget sig med det at lede hele sin karriere. Her er hans bedste råd om ledelse.

Læs interviewet med ledelsesrådgiveren af Sofie Amalie Elmelund her.

Det skal du også læse

International topøkonom: Gældskrise kan sende Afrika i armene på Rusland og Kina

Øgede geopolitiske spændinger understreger det akutte behov for, at vestlige lande hjælper afrikanske lande med at tackle den igangværende gældskrise. Uden vestlig støtte kan fattigdom, sult og politisk ustabilitet intensiveres på tværs af kontinentet, hvilket gør russiske og kinesiske tilnærmelser mere attraktive.

Kommentaren er med Anne Krueger, tidligere cheføkonom i Verdensbanken og tidligere vicedirektør i IMF, som afsender, og den kan læses her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

Dow Jones: +0,40 procent

S&P 500: +1,02 procent

Nasdaq: +2,03 procent

Asien – indeks mandag klokken 08.04:

Japan Nikkei: +0,81 procent

Hongkong Hang Seng: +0,84 procent

Kina CSI Shanghai: +0,77 procent

Tak, fordi du læste med!

Når den populære youtuber Mr. Beast inden længe lancerer sine chokoladebarer i Europa, kommer det først og fremmest til at ske i Danmark.

Det skriver Wellexir, der skal stå bag distributionen af produkterne, i en pressemeddelelse mandag morgen.

Mr. Beast har over 250 millioner følgere på YouTube og er kendt for at afvikle konkurrencer, hvor folk har muligheden for at vinde eksempelvis store pengepræmier.

Jimmy Donaldson, som er det borgerlige navn på manden bag, er desuden blevet kendt på at give folk synet tilbage og for at genskabe filmsettet fra Netflix-serien "Squid Games".

Chokoladen, som youtuberen længe har reklameret for i sine videoer, bliver i forvejen solgt i USA, Canada, Sydafrika og Australien. Den lanceres i Holland på samme tid som i Danmark, skriver Finans.dk.

I USA har folk camperet ude foran butikker i forsøget på at få fingrene i chokoladen. Det siger Casper Breum, der er administrerende direktør hos Wellexir, til mediet.

- I USA har der været folk, som har camperet ude foran butikkerne op til lanceringen. Der blev solgt cirka 250 barer om dagen per butik i de første fire uger i USA, lyder det.

Det er ikke første gang, at youtubere med mange millioner følgere lancerer et produkt i Danmark. Sidste år gjorde Logan Paul og KSI det samme med læskedrikken Prime.

Efter lanceringen i Danmark blev de revet ned fra hylderne, og Casper Breum forventer, at det samme kommer til at ske med Feastables, der er navnet på chokoladebarerne.

Mr. Beast lever ifølge Finans.dk med tarmlidelsen Crohns sygdom. Derfor er chokoladebarerne lavet med få ingredienser, så de belaster fordøjelsessystemet mindre.

Casper Breum har i forvejen smagt produktet og mener, at det er chokolade "af høj kvalitet".

Feastables vil blive solgt i 7-Eleven samt Netto, Føtex og Bilka. Det sker fra 10. maj.

/ritzau/

De fleste kender til forandringer på arbejdspladsen.

Nye it-systemer, nye generationer med nye krav indtager arbejdspladserne. Bæredygtighed, mere transparens, hjemmearbejdsdage, kortere arbejdsuger.

Det kan føles uendeligt. Og det kommer ikke til at stoppe.

Derfor har Andreas Lindemann, ledelsesrådgiver og partner i konsulenthuset Promentum, skrevet en bog om netop forandringsledelse. »Hverdagsimplementering« hedder den.

Han har beskæftiget sig med ledelse hele sin karriere. Tidligere har han blandt andet arbejdet som konsulent og rådgiver for Rigspolitiet og for Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

»Forandringsledelse handler om at få medarbejdere i en virksomhed til at ændre adfærd,« siger Andreas Lindemann.

»Det er jo det, ledelse i sin essens handler om – at påvirke andre mennesker.«

Her kommer hverdagen på banen.

Det største problem for chefer, når der sker forandringer, er oftest at implementere forandringerne i hverdagen, understreger han.

»I virkeligheden handler medarbejdere sjældent efter den nye strategi, når der går hverdag i den, og det er selvom næsten halvdelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser har oplevet væsentlige forandringer de seneste år.«

De mange forandringer skal selvsagt ledes ordentligt, men det bliver de ikke, lyder det fra Andreas Lindemann.

Op mod halvdelen af danskerne har skiftet job på grund af dårlig ledelse, viser en række undersøgelser fra blandt andet Epinion, AS3 og IDA.

»Det tegner et tydeligt billede af, at der generelt er meget ledelse, der ikke giver mening, og det koster alt for mange penge på bundlinjen,« siger Andreas Lindemann.

Fremtidens ledere skal kunne håndtere forandringer

Andreas Lindemann mener, at fremtidens ledere skal kunne se ledelsesopgaven i et nyt lys.

»De ledelseskompetencer, der bliver nødvendige i fremtiden, kræver en mere holistisk forståelse af virksomheden. Her er formål, mening og kulturskabelse vigtige ord,« siger Andreas Lindemann.

»Hvis en virksomhed skal kunne tiltrække og beholde de største talenter, skal leder og virksomhed være klædt på til at håndtere og implementere alle de forandringer, der rammer verden.«

Ifølge ham er det ikke svært at lave forandringer. Det svære ligger i at få medarbejdere til at ændre adfærd, så forandringerne varer ved.

Derfor fremhæver Andreas Lindemann, at det er mennesket og hverdagen, der er de to vigtige faktorer, når der sker forandringer i en virksomhed.

»I fremtiden bliver det helt centralt, at man som leder kan lede de rationelle og de emotionelle dele af en forandringsproces. Vores omverden stiller i dag mange krav, som ledelsen skal og bør omsætte til adfærd i virksomheden,« siger Andreas Lindemann.

»Det kræver helhedstænkning, et samspil mellem kulturen, de forskellige ledelsesniveauer og gruppedynamikker. I den dårlige forandringsledelse fokuserer man kun på målet med forandringerne.«

Husk det emotionelle

Når der skal implementeres forandringer, tænker og planlægger vi ofte rationelt, men handler emotionelt, siger han.

Det kan eksempelvis være udfordringer med fleksible arbejdspladser – eksempelvis at man går fra at have faste pladser på kontoret til ikke at have dem længere.

Rationelt giver det ofte mulighed for større fleksibilitet, da man kan spare nogle kontorpladser, og medarbejdere kan arbejde sammen på tværs og skifte plads i overensstemmelse med det, lyder det.

»Men i alle de virksomheder, jeg arbejder med, kommer det altid bag på ledelsen, hvor mange reaktioner, der kommer fra medarbejderne. Det fylder meget for dem. De begynder at brokke sig over sidemanden, pladsforholdene og larmen,« siger Andreas Lindemann.

Ikke alle disse ting er rationelle, men noget, medarbejderne finder mening og værdi i.

»Forandringer er på den måde fremkaldervæske for de følelser, der er i virksomheden i forvejen, men som forstærkes, fordi der er noget på spil, især i forbindelse med tilhørsforholdet til dem, man sidder ved siden af,« siger Andreas Lindemann.

»Her fylder de emotionelle ting meget mere end de rationelle. Og ofte bliver de ikke udtrykt direkte, så man som leder umiddelbart kan afkode det. Evnen til at lytte mellem linjerne og kunne rumme og arbejde med følelsesmæssige reaktioner er noget, man som leder skal være opmærksom på at få i spil.«

Fire råd til forandringsledelse

Andreas Lindemann har fire råd til varige forandringer på en arbejdsplads.

Det første råd

Start implementeringen af en ny strategi fra dag ét, samtidig med udviklingen af strategien. Det er ikke en begivenhed, men en proces, der tager tid, og som kræver involvering undervejs.

»Udvikling og implementering skal ikke ses som to adskilte ting. Det er to ting, der skal tænkes sammen. Og det handler også om, at der skal skabes forbindelse mellem mellemledere og topledere.«

De skal tænke i de samme baner, lyder det.

Det andet råd

Det er vigtigt at lade processen være en forlængelse af en bevægelse eller retning, der allerede er i gang i organisationen, siger Andreas Lindemann.

»Ofte går vi glip af nogle af de erfaringer, vi har fra tidligere,« siger han.

»Det giver en masse udfordringer, fordi vi ikke tager vores egne erfaringer alvorligt. Det er faktisk noget af det, vi skal gøre meget mere: Vi skal lære af de erfaringer, vi allerede har.«

Han understreger, at det betyder, at vi skal tage nogle af de ting med, som faktisk fungerer.

Det tredje råd

Det er vigtigt at være strategisk ved at sætte en retning for dine medarbejdere, men samtidig være orienteret mod den konkrete hverdag i virksomheden i alt, hvad du gør – ikke mindst i din kommunikation, siger Andreas Lindemann.

»Det handler om at tænke strategisk, men samtidig skal vi også være hverdagsorienterede. Altså, lederen skal kunne oversætte forandringerne til et meget konkret sprog,« siger han.

Det fjerde råd

Andreas Lindemanns sidste råd handler om at være helhedsorienteret – både organisatorisk, menneskeligt og datamæssigt. Organisatorisk ved at skabe bedre sammenhæng mellem den strategiske og den operationelle ledelse. 

»Medarbejderne agerer under et synligt og et ikkesynligt niveau. Det er for det meste de menneskelige reaktioner på det ikkesynlige niveau, der fylder mest under forandringer,« siger Andreas Lindemann.

Ifølge Andreas Lindemann kan ledere optimere allermest ved at spørge: Hvad er der egentlig på spil for medarbejderne, når der bliver implementeret nye strategier?

»Nu lyder det, som om det er det rene »Paradise Hotel«, men som leder og ledergruppe gør man det bedst ved at kigge på, hvordan man arbejder bedre sammen som ledergruppe, fordi der også foregår forskellige psykologiske spil internt i ledergrupper, som har indflydelse på beslutningsprocessen i ledergruppen, men som også følger med ud i virksomheden.«